Beskrivelse
Komplet pakkeløsning til badeværelset
Cle design laver unik og stilfuld interiør til alle badeværelser, bla. vores toiletrulleholder og håndklædeholder. Vores produkter er funktionelle og kan give dit badeværelse et helt nyt liv. Og så er de alle lavet med omtanke for miljøet og samfundet.
Alle produkter fra Cle design er lavet af bæredygtigt læder og træ, med produktion i Vestre fængsel og hjælp fra andre social udsatte samfundsgrupper. Til hvert produkt medfølger en udførlig guide samt skruer, som gør det let at montere alle produkterne på væggen.
Vores toiletrulleholder har to stropper der sidder lidt forskudt af hinanden, det er ingen fejl men helt med vilje. Det er meningen at man skal “trække” den forreste læderstrop op til den bagerste når den monteres, så der kommer et lille mellemrum bagpå. Det er til for at toiletrullen kan være der.
Produktion i Vestre fængsel
“Det handler om at udnytte de uudnyttede ressourcer”
I samarbejde med kriminalforsorgen, sidder ca. 500 indsatte i Vestre fængsel og håndlaver mange af Cle Designs produkter. De gør et fantastisk stykke arbejde, og vi er meget tilfredse med samarbejdet. For de indsatte betyder det at de har mulighed for at varetage et fast job som aktivere dem, og giver dem en forståelse for hvad det vil sige at passe et fuldtidsjob 37 timer om ugen. De saver og sliber bla. alt træet til vores toiletrulleholder og alle vores andre produkter du finder her på siden. Derudover samler de også vores emballage, pakker skruer og meget andet.
Hvis du vil vide mere om vores samarbejde med Vestre fængsel og kriminalforsorgen, kan du læse mere under fanen “om Cle”