Om Cle

Cle Design er en dansk socialøkonomisk virksomhed, der sætter fokus på bæredygtighed kombineret med en social mission. Alle produkter bliver produceret på en dansk læderfabrik i Indien, i samarbejde med et dansk læder studie. Mens resten af produktion af træ, emballage m.m. bliver udført af indsatte i de danske fængsler, som giver de indsatte en mulighed for en ny start på livet. Det er godt for os, og det er godt for samfundet. Læs meget mere om samarbejdet og historien bag lige her.

Vi sætter fokus på kvalitet og design, uden at gå på kompromis med det bæredygtige eller funktionelle. Alle vores produkter er inspireret af den smukke nordiske natur, med en minimalistisk tanke gang. Det betyder at næsten alle hjem vil passe godt til et Cle produkt, fordi vores design er så enkle og tidsløse, men alligevel kan de live selv de kedeligste badeværelser op i et hvert hjem.

 

Vi håber du vil støtte op om vores projekt om en bæredygtig og socialøkonomisk virksomhed, der tænker på dig, samfundet, miljøet og dit hjem, næste gang du køber et produkt fra Cle design. Vi takker for støtten, og håber du bliver glad for dit Cle produkt i fremtiden.

Historien bag

Det hele startede med at Julie lavede et tøjstativ til sig selv. Hun manglede overblik og plads til sit tøj, samt et pænt, anderledes alternativ til hendes garderobe. Hun designede et tøjstativ med en bøjlestang i galvaniseret jern med to læderstropper i naturfarve. Tøjstativet blev sat op i hendes soveværelse. Hendes venner og familie kommenterede og roste tøjstativet igen og igen. Dette gav Julie ideen til at prøve at sælge det. Hun satte det for sjov til salg på DBA.dk hvor der hurtigt kom mange bud, nogle på helt op til 2000kr.

Det gav hende ideen til Cle Design. Hun ville sælge interiør i nordisk stil, hvor kvalitet og funktionalitet var i top, og hvor der samtidig var fokus på bæredygtighed og social ansvarlighed. Du kan læse meget mere om vores bæredygtige koncept her samt social ansvarlighed lige her.

Webshoppen Cledesign.dk blev startet og produktsortimentet blev udviklet med nye lækre varer i samme gode kvalitet og stadig med samme stilrene, unikke udtryk i kernelæder og træ.

Det handler om at udnytte de uudnyttede ressourcer

Ovenstående er vores motto, som stemmer overens med vores koncept om at bruge bæredygtigt træ fra nordiskeskove, genbrugspapir til vores emballage, samt arbejdskræft fra indsatte i Maribo arresthuset.

Mission      

Missionen er at være med til at gøre en forskel i samfundet. I samarbejde med kriminalforsorgen anvender vi indsatte fra Maribo arresthus, hvor der dagligt sidder 21 indsatte og behandler alt vores træ til produktionen. Ved at beskæftige de indsatte med fysisk arbejde, er vi med til at give dem noget at se frem til, samtidig med at de får mulighed for at tage en uddannelse inden for produktion og håndværk. Det gør de indsatte bedre rustet til at klare sig på det danske arbejdsmarked når de igen bliver lukket ud. De indsatte lærer at håndtere et rigtig arbejde, og får en forståelse for hvad det vil sige at have et fast job.

Der er mange udsatte samfundsgrupper i Danmark, med meget forskellige behov. I samarbejde med Københavns jobcenter, har vi årligt omkring 3 personer i virksomhedspraktik, der ofte er udsatte unge der går ledige, og som alle er meget forskellige, med forskellige kompetencer. Vi giver vores praktikanter noget at stå op til hver dag, samt succesoplevelser som de kan tage med sig videre i deres fremtidige job. Det er ikke alle de unge ledige fra job centeret er parat til at varetage et fast job, derfor tilbyder vi dem at de kan komme ind et par timer om ugen, og arbejde med noget de syntes er spændende indenfor kommunikation, produktion, design, eller andre opgaver.

Vision

Vores vision er, at vi i fremtiden bliver de største på markedet indenfor design og boligindretning, kun med naturlige og bæredygtige produkter. Dette gælder også vores emballage, og andre trykte materialer vi anvender.